Forside
Brancher|Ydelser|Løsninger|Erfagrupper|Kurser|Event|Job|Om os
HomePresse
EG tilbyder nu applikationsforvaltning til små og mellemstore virksomheder med brug af globale ressourcer
EG startede den 2. november en ny forretningsenhed, Applikationsforvaltning, ledet af Lars Peter Jensen og Søren Helsted, der begge kommer som partnere fra IBM og har oparbejdet stor erfaring inden for området.

"Tidligere var applikationsforvaltning forbeholdt de store kunder, men vi oplever nu, at flere og flere af de små og mellemstore virksomheder også ønsker adgang til større fleksibilitet i deres it-afdelinger", udtaler direktør Bjarne Aarup.

 

Lokale kompetencer og indsigt kombineres med globale ressourcer
Med introduktionen af applikationsforvaltning tilbyder EG nu fordelene ved brug af globale ressourcer, samtidig med at alle opgaver også bemandes med lokale EG-kompetencer med en solid brancheerfaring. Via et strategisk samarbejde med en af Indiens førende leverandører har EG udviklet et koncept for de virksomheder, som ikke ønsker at outsource deres it-support, men som ønsker omkostningsreduktion, fleksibilitet og skalerbarhed i hidtil uset omfang. Opgaverne kan variere i størrelse fra enkelte konsulenter i kortere perioder til langsigtede partnerskaber i den store skala og vil bl.a. dække både SAP og Microsoft Dynamics AX og NAV.

 

Større fleksibilitet med ny forretningsmodel
Det nye koncept, som EG har udviklet, gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at skalere ydelserne op og ned efter skiftende behov, samtidig med at virksomheden bevarer fuld kontrol og rådighed over konsulenterne svarende til, at konsulenterne var ansat hos virksomheden.

EG startede den 2. november en ny forretningsenhed, Applikationsforvaltning, ledet af Lars Peter Jensen og Søren Helsted, der begge kommer som partnere fra IBM og har oparbejdet stor erfaring inden for området.

 

Indiske team af specialister
"EG tilbyder, at vedligeholdelsen og/eller udviklingen af de pågældende applikationer udføres af vores folk, men under ledelse af virksomheden selv. Det kan enten ske ved, at vi sender et dedikeret team af indiske medarbejdere med ekspertise inden for dette område til den danske virksomhed, så de bor og arbejder i Danmark. Eller det kan ske ved, at opgaven sendes til et kompetencecenter i Indien. Eller det kan være en kombination, helt som virksomheden ønsker det, og igen vil alle leverancer indeholde lokale EG-konsulenter med brancheerfaring og med ansvar for den daglige koordinering af samarbejdet", udtaler Bjarne Aarup.


Når en virksomhed indgår partnerskab med EG, giver det virksomheden adgang til dedikeret spidskompetence, som EG med kort varsel kan fremskaffe, når der i virksomheden fx opstår et akut behov for eksperthjælp.

10-11-2009
linie_graa.gif
Tilbage

EG - Landsdækkende tlf.: 70 13 22 11 - Fax: 70 13 22 99 - E-mail: eg@eg.dk

Juridisk information - Behandling af data - Tilmeld dig vores nyhedsmail